Links Kontakt Presse
           
 
 

Aggersborg

 
     
 

Knud den Hellige vidste at Aggerborg som på det tidspunkt var åben fordi at Aggersborg ved Limfjorden var en landsby, hvor kongens skattefogeder havde sæde.

Den store vikingeborg Aggersborg ligger med udsigt over Limfjorden og er den største af de skandinaviske ringborge - også kendt som Trelleborgene. Aggersborg blev bygget omkring år 980 e.Kr. sandsynligvis på befaling af Harald Blåtand. Kongen havde netop samlet det danske rige, og ringborgene spillede en vigtig rolle i etableringen af det nye lands infrastruktur med borge, byer og vejnet.
Borgen blev sløjfet allerede i tidlig middelalder. I dag er borgens placering og ringvoldens dimensioner fremhævet i landskabet. 

Oplev ved Aggersborg

Samlingspunkt for vikingekrigerne. Ringborgene og deres placering i landet har haft en militær funktion. Både internt, hvor det har været vigtigt for kongen at kunne kontrollere den nye nation, men også når vikingerne har samledes før et togt, eller når en fælles fjende har stået for døren. Aggersborg har dog kun været brugt i en kort årrække.

Den største ringborg. Der findes fire andre ringborge i Danmark. De øvrige ringborge er dog ikke så store som Aggersborg. Der har været plads til 48 langhuse inden for Aggersborgs ringvold, mens der i de andre ringborge kun har været plads til 16. 

Jordvolden. I periferien omkring husene opførte man en 11 meter bred og 4 meter høj jordvold, der blev forstærket med tømmer – og uden for den en voldgrav. Man kan i dag gå en tur på den rekonstruerede vold eller træde gennem voldens fire åbninger, der ligger i hver sit verdenshjørne, og tage et nærmere kig på borgpladsen, der dækker over 45.000 kvadratmeter.  

Minimuseum ved kirken. Man kan desværre ikke se spor efter vikingetidens langhuse på selve pladsen, men lige nord for ringborgen, ved Aggersborg kirke, ligger der et lille museum, hvor man blandt andet se, hvordan ringborgen har set ud, og hvordan langhusene er blevet bygget. 

Trafikkontrol med Limfjorden. Stiller man sig op på ringvolden, får man et flot udsyn over Limfjorden. Vandstanden har været højere i vikingetiden, så fjorden har været endnu tættere på ringborgen. Fra Aggersborg har man nemt kunnet kontrollere, hvilke skibe der kom sejlende.

Kongens gård. Bygningerne, der ligger i dag over ringvoldens sydlige del, er herregården Aggersborggård. Dens historie kan dateres helt tilbage til 1056. På dette tidspunkt brugte man ikke længere Aggersborg som ringborg, men man byggede en kongsgård på stedet. Den nuværende hovedbygning er opført i midten af 1700-tallet.

Ringvolden har ikke kun haft en forsvarsmæssig funktion. Fra volden har vikingerne også haft et godt udsyn over nærområdet, og de har kunnet følge med i, hvad der har rørt sig på Limfjorden.

 

 
     
idè og webgrafik·KRAFTnewmedia.dk