Links Kontakt Presse
           
 
 

Aggersund Kirke

 
     
 

Aggersborg kirke er beliggende højt oppe nær Limfjordskysten og har i århundreder været brugt af søfarende til navigation i Løgstør bredning. 

Med sin unikke geografiske placering ved Limfjorden er den en af egnens smukkeste landsbykirker, og fra kirken er der en fantastisk udsigt - lige fra Vejlerne i vest, Livø i sydvest, til fjordens forløb mod øst. 

Kirken ligger ved den berømte Vikingeborg Aggersborg, bygget omkring år 1100, som et kor med apsis af kampesten, og et skib bygget i træ. I slutningen af 1100-tallet blev kirkeskibet af træ udskiftet med et større skib af granitkvadre. Kor og skib står stadig som det stod omkring år 1200.

Knud den Helliges mænd gravsat i kirken

I kirken kan man se flere beviser på, at runer også var en benyttet skriveform længe før vikingtiden. Ved restaureringsarbejde si kirken i 1976 fremkom en række mindre runeinskriptioner, herunder navnet Maria. Muligvis var kirken viet til Jomfru Maria. Runerne er dateret til perioden 1150.1536.
Besøg kirken og tag et kig!

Aggersborg ligger med et kig til den langte yngre by Løgstør. Byen opstod som fiskerleje under middelalderens store sildeeventyr, og selvom Løgstør formelt set ikke var en købstad, så blev den i 1500-tallet den eneste Limfjordsby foruden Aalborg, der fik ret til at salte sild. Købstadstitlen fulgte først i år 1900.

Der er aldrig fundet en gravplads tilknyttet hverken vikingtidens handelsplads eller ringborgen, selvom der er søgt mange steder i området. I forbindelse med restaureringen af Aggersborg Kirke i 1976 blev der foretaget en større udgravning af kirkens gulv, som afslørede flere grave, der kan dateres til midten af 1000-årene, måske yngre. Der blev imidlertid ikke fundet spor af nogen kirke i tilknytning til gravene, men det kan ikke udelukkes at der har ligget en kirke andetsteds. Fra skriftlig kilder ved vi, at flere af Knud den Helliges mænd blev dræbt på Aggersborg i 1080 i forbindelse med oprøret mod kongen, som brød ud, mens han opholdt sig i Vendsyssel. Han flygtede med et følge til Børglum bispens gård, mens hans øvrige mænd blev sendt til kongsgården i Aggersborg.
Her blev mange dræbt, og Aggersborg plyndret og ødelagt.
Kongen selv nåede videre til Viborg og Slesvig og derfra til Odense, hvor han blev dræbt i Skt. Albani Kirke. Måske det er Knuds krigere, der hviler under gulvet i den nuværende kirke!

 
     
idè og webgrafik·KRAFTnewmedia.dk