933 år efter er historien om Knud den Helliges flugt fra Kongsgården i Børglum ved Løkken til Odense er ruten fra Vendsyssel til Kongsgården i Odense lagt.

Af:
Journalist Chris Kraft-Christensen
Forsker Per Ole Schovsbo

Den gang var ingen veje (og broer) på det tidspunkt så fulgte man ruter i terrænet mellem synlige punkter (bakker, kirker, kors eller tilsvarende) og måtte derfor skifte heste hver 4. time hvis det havde været et skarpt ridt. Prøv at sammenligne med islænderheste hvad de kan tåle i trav eller skridtgang på Island.  Knud Den Hellige har redet på heste der minder om islændere eller gotlandsk russ.
Det omskiftelige terræn har sænket den gennemsnitlige fart til ca 6-7 km/t (skridtgang) – og man kunne ikke have tros-vogne eller tilsvarende med på flugtruten. Det ville sænke farten for meget. Kongen kan have haft et par saddelheste med våben, fødevarer og dokumenter – men også de skulle jo skiftes – så formentlig har kongen deponeret så meget som muligt på sine faste stationer hos betroede undersåttere. 

Flugtruten

I 1086 opholdt Kong Knud sig på Kongsgården i Vendsyssel (det nuværende Børglum Kloster).
Under opholdet blev der uro blandt vendelboerne som en reaktion imod Kongens forvaltning af den myndighed, som han forsøgte at udøve mod de vendsysselske bønder, som i ly af mørket, havde forsamlet sig ved Krage Strand mellem Tornby og Hirtshals, ca 24 km nordøst for Børglum eller godt 3 mil – ca 2-3 timers ridt på stranden og ind i landet fra Nr. Lyngby eller Løkken.

Møderne blev holdt med våben, da de havde besluttet sig for dræbe Kongen eller at jage ham ud af landsdelen.

Kongen mødte på en aftalt dag til tinget, hvor han blev mødt af en oprørs forsamling. Han valgte derfor med sin Hird (Sikkerhedsfolk), bestående af seks mand, at ride til Aggersborg, som på det tidspunkt var åben fordi Aggersborg ved Limfjorden var en landsby, hvor kongens skattefogeder havde sæde.
Fra Krage Strand til Aggersborg ved Limfjorden er der henved 80-90 km og det kan være at kongen i hast tog fra kirke til kirke (hvor kongen kunne finde fred): Saltum – Jetsmark – Lerup – Bejstrup til Aggersborg – ca 20 km’s spring mellem hver, eller 2-3 timers ridt.
Man må tro at han og følget skiftede heste ved hvert eller hvert andet stop ved kirken eller præstegården hvor Kongen havde sin lokale ”Kongsgård” eller bedested på sine rejser rundt i riget.   

Med båd kom kongen og hans Hird over Limfjorden og fortsatte flugten over Viborg for på tinget at søge støtte, hvilket dog mislykkedes, da han atter blev drevet væk for at standse oprørsskaren.
Kongen har herefter på friske heste redet sydpå til Skarp Salling – Vitskøl Kloster -  Fovlum til Viborg, ca 60-70 km eller små 10 mil på henved 10 timers ridt delt op på 4 etaper a 2-3 mil (2-3 timers rit).

Men oprørerne i flanken fulgte Kongen et spor gennem Jylland til Slesvig. Efter ankomsten hertil har man muligvis forsøgt at forhandle med oprørende, men måtte i stedet flygte med skib til Fyn. Målet var enten Faaborg eller Assens.

Fra Viborg til Slesvig (over Jelling?) kan kongen have fulgt den jyske højderyg (vandskellet) der fejlagtigt kaldes hærvejen fordi alle veje i åbent terræn var hærveje – Strækningen er mindst på 200 km og må have tage mere end et døgn delt op i 7-10 etaper på hver 3-4 mil.

Han har sikkert søgt ind til klostrene og kirkerne (præsterne) på ruten for at søge fred og friske heste. Borgerne i Slesvig jog kongen ud af byen og Kongen sejlede med skib gennem Slien (ikke langt fra det befæstede Hedeby og Danevirke) Forbi Ærø og Als til Assens – Holme Kloster (Brahetrolleborg Slot)
– langs Odense å - Nr Broby – Dalum og Odense Kongsgård.
 
Sejladsen har været farefuld fordi man var afhængig af vinden og sårbare overfor spærringer og overfald – bedre gik det til havs hvis man havde vinden og vejret med sig.

Fra Assens til Odense var der ca 40 km eller 5-6 mil der kunne deles i 2 – 3 etaper med nye heste og hvile på klostrene til den efterhånden udkørte konge og hans følge.  

Fynboerne greb imidlertid også til våben og flokkedes om Kongsgården i Odense, hvor kongen havde taget ophold.

Knud søgte til tilflugt i Sct. Albani Kirke sammen med broderen Benedict og nogle få tilbageblevne 17 hirdmænd, men alle blev dræbt.

Efter at oprørene havde forsøgt at nedbryde kirken og brænde den af, blev kongen til slut dræbt inde i kirken – af en lanse kastet gennem vinduet.

Drabet fandt sted den 10. juli 1086, en lørdag.