|
Kong Knud fik stor betydning for Odense, mens han var regent fra 1080-1086. Ælnoths Krønike skrevet i Odense ca. år 1120 fortæller historien om kongen, der under en urolig periode i landets historie blev dræbt af oprørske bønder i Odense den 10. juli 1086 i Skt. Albani Kirke efter at han havde forsøgt at tvinge dem til at gå i krig for sig.
Efter sin død blev Kong Knud kåret til helgen og fik navnet Knud den Hellige. Hans jordiske rester er opbevaret i krypten i domkirken, der også bærer hans navn: Skt. Knuds Kirke.
|
|