Allerede i 988, da Odense er nævnt for 1. gang, fornemmer man, at den var en væsentlig by efter datidens forhold. Og med historien om den hellige Skt. Knud får Odense for alvor markeret sig på middelalderens Danmarkskort.

I kælderen under Odense Domkirke kan man se et helgenskrin og en samling knogler, der siges at være Knud den Helliges. Men hvordan er det nu, historien om Knud den Hellige lyder?

Knud den Helliges død i Skt. Albani kirke i 1086.

Knud den Hellige og hans helgenstatus starter med, at Knud var konge af Danmark. Det var i midten af 1000-tallet. Knud var ikke videre populær hos folket. De mænd, han indkaldte til krig, fik ingen løn. Til gengæld kunne kongen give dem bøder for ikke at stille op. Så da Kong Knud indkaldte til felttog mod England og ikke selv dukkede op, flød bægeret over.

En oprørsskare forfulgte Kong Knud og hans mænd, som måtte søge ly i Skt. Albani Kirke i Odense. Det var i 1086. Det siges, at Kong Knud blev dræbt af et spyd, mens han bad ved alteret. En handling, der senere skulle gøre ham til helgen.

Fra konge til helgen

Man begravede Kong Knud i Skt. Albani Kirke. Der skulle dog vise sig at være mystiske hændelser omkring hans grav, så allerede i 1086 gravede man ham op igen. Man ville udsætte hans knogler for prøvelser, der skulle vise, om Kong Knud var værdig til en helgenkåring. Det viste han sig at være, og i 1100 blev den afdøde Kong Knud helgenkåret af paven i Rom. Hans jordiske rester blev flyttet til Odense Domkirke. Senere blev Skt. Knuds Kloster bygget i forlængelse af domkirken, og helgenskrinet med Skt. Knuds knogler blev muret inde. Det dukkede op igen i 1582, og du kan se det i kælderen under Odense domkirke – som også kaldes Skt. Knuds Kirke.

Odense domkirke, Skt. Knuds Kirke

Dér, hvor Skt. Knuds Kirke står i dag, stod engang en trækirke. Og efter den - en frådstenskirke. Frådsten eller kildekalk er en porøs kalksten, der er dannet ved kilder med et højt indhold af bikarbonat. Den er nem at forarbejde og meget vejrbestandig. Det er med stor sandsynlighed frådsten fra Odense Ådal omkring Skt. Klemens, som kirken var bygget af. Der ses endnu frådsten i kirkens krypt.

Knud den Helliges jordiske rester ligger i krypten under Domkirken, hvor de ældste dele af krypten er bygget af frådsten.

Frådstenskirken blev bygget efter Knud den Helliges død i 1086 – men da noget af kirken brændte i 1247, begyndte byggeriet af en ny kirke på stedet. Dét blev Odense domkirke, som i dag er en af Danmarks bedste eksempler på gennemført højgotisk arkitektur.

Helgendyrkelsen af Skt. Knud foregik i domkirken, og Odense blev en by, folk valfartede til. Især omkring Skt. Knuds dødsdag, den 10. juli, var der der et leben i Odense, som især handelslivet nød godt af. I 1700-tallet lagde man landevejene fra øst og vest ind mod Odense på en måde, så de sigter direkte mod domkirken. Derfor kan man feks. køre fra Langeskov mod Odense og se domkirketårnet nærme sig i en lige linje det fjerne.

Skt. Knuds Kloster

I middelalderen fik man 12 benediktinermunke fra England hertil for at passe kulten omkring Skt. Knud. Munkene opførte Skt. Knuds Kloster klods op ad domkirken. Klostrets område gik helt ned til åen og omfattede også - som navnet antyder - Munke Mølle.