Drabet på Knud den Hellige i Sct. Albani Kirke i Odense 1086 markerede den dramatiske afslutning på det tidligst kende sociale oprør i Danmark.
En aften var der uro på Kongsgården i Børglum fordi der var et oprør i gang som en reaktion imod kongens forvaltning af den myndighed, som han forsøgte at udøve mod de vendsysselske bønder havde I ly af mørket forsamlet sig ved Krage Strand.

Det blodige punktum, der blev sat for Knuds kongemagt og som havde skabt konflikter med befolkningen fordi Knud aktivt stræbte efter at udvide sine områder og som på flere områder havde grebet regulerende ind.

Kongen forsøgte at opbygge en stærk kongemagt i samarbejde med kirken og stræbte derfor efter at opbygge en stærk kongemagt efter europæisk mønster.

På ret så hårdhændet vis søgte Knud at udvide sit magtgrundlag, hvorved han kom i konflikt med hele folket, specielt med de magtfulde slægtsorganiserede bønder og storbønder, og bragte sig i et sådant modsætningsforhold til denne magtfulde samfundsgruppe hvorved han provokerede den stærke jordbesiddende bonde- og storbondeklasse, at det havde skabt en så spændt situation, at der blot skulle en gnist til at få konflikten til  at bryde ud i lys lue, at disse greb til væbnet opstand.

Et andet punkt er optakten til og udviklingen af oprøret i Vendsyssel var, at kongen kom til Vendsyssel for at afholde tinge og forestå retsudøvelse.

Han tog ophold på kongsgården Børglum, men hans ankomst ophidsede befolkningen. Både ædelbårne om almue begyndte der efter at samles for at rådslå mod modforanstaltninger.

En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet. Betegnelse stammer fra middelalderen, men kendes allerede i vikingetiden. Mange kongsgårde blev bestyret af kongelige vasaller, en form for embedsmænd, hvoraf mange fungerede som skatteopkrævere. Kongsgårdenes strategiske beliggenhed bevirkede, at de tit blev befæstet og gradvist udviklede en del sig til større hovedgårde eller egentlige borge. Gennem senmiddelalderen afløstes mange kongsgårde af slotte og borge. Betegnelsen kongsgård kendes i alle nordiske lande.

Med ønske om at få klarlagt datering og funktion af en større grundmuret bygning på kirkegården ved Børglum Kloster blev der i 2017 foretaget en lille målrettet arkæologisk undersøgelse i samarbejde mellem Nationalmuseet og Vendsyssel Historiske Museum.
Tolkningen af bygningen er ikke entydig, og flere forskellige opfattelser har i årenes løb været fremført: Dels opfattes bygningen som en ældre kirkebygning jf. dens placering på toppen af Børglum Banke og dens centrale placering på kirkegården, dels opfattes den som en mulig verdslig bygning (eksempelvis en middelalderlig bispegård) knyttet til domkirke og kloster.
For at skabe klarhed over det samlede bygningskompleks i Børglum vil det i forskningsmæssig henseende være relevant at få klarlagt, hvorvidt bygningen har indgået i det stedlige præmonstratenserkloster, domkirkekomplekset eller om det har tilhørt en separat verdslig bebyggelse.

Kan det være rester af den Kongsgård, som Kong Knud opholdt sig på umiddelbart før oprøret mod ham opstod blandt de vendsysselske bønder og herredsmænd. Det vil fremtridige undersøgelser kunne vise.

Udgravningen blev foretaget på et af de højeste punkter i Vestvendsyssel, med vid udsigt til kysten. Landskabet er kraftigt domineret af morænebakker, der skyder sig op fra de sandede flader af hævet havbund. Moræneknolden på bakkedraget i Børglum er en langstrakt NV-SØ- orienteret banke, på hvilken langt hovedparten af områdets arkæologiske registreringer er gjort.