|
Saxo beretter i sin Danmarkskrønike, at kong Valdemar den Store i 1176 holdt et forligsmøde med Magnus Eriksøn på kongsgården i Viby. Det er muligvis denne kongsgård, der i 1915 blev fundet rester af på den såkaldte Slotsbanken i Viby ved Aarhus.
Der var "vistnok" en kongsgård i Viby, hvor Valdemar I havde møde med prins Magnus 1176". Rester efter denne kongsgård menes fundet i 1915, da man gravede ud til Viby Skole. Kongsgården var det lokale magtcentrum, hvor kongen og hans mænd boede, når de var i området. Til daglig blev den bestyret af kongens foged, der sørgede for orden, opkrævede afgifter og opbevarede de indkasserede naturalier.
Mellem kongsgården og byen lå kongens enge, marker og hestefolde (hestehave) i det kvarter, der stadig hedder Kongsvang. Tæt på Kongsvang lå byens skibsværft ved Eskelund, som tidligere hed Snekkeeng. Snekke er netop en type af Vikingskibe, og udgravninger ved Eskelund har afsløret mange spor efter skibsbyggeri. Fund af potteskår viser, at flådens mandskab også har boet her, mens de reparerede skibene. Man ved, at kongens ledningsflåde senere brugte Aarhus som samlingssted, og det har nok også været tilfældet i Vikingetiden.
Viby er anlagt før år 800 og menes at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, der fra fjorden har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Det kan også betyde ”byen ved skoven”, da Vi kan henvise til ved, som var det gamle ord for skov. En tredje mulighed er, at det kan henvise til det oldnordiske ord for helligdom.
Her skulle kongsgården have ligget lige syd for Viby Kirke, hvor Viby Skole i dag ligger. Stednavnet er Slotsbakken, som også kaldes for Kongebakken, som ligger lig vest for Viby Kirke.
Det ved man fra en udgravning til en ny skolebygning, hvor man stødte på et gammelt fundament af kampesten. Indvendigt fandt man resterne af røde munkesten, som kunne tyde på, at bygningen havde haft en skalmur.
Uden for kampestensfundamentet fandt man en lavning i landskabet, som kunne tyde på, at bygningen har været omgivet af en mindre voldgrav. Man fandt også rester af dyreknogler, og det blev derfor vurderet, at det man havde fundet var kælderen til et udhus, som lå i tilknytning til kongsgården.
Måske har kong Knud gjort et ophold her sammen med sin hird under flugten. |
|