Links Kontakt Presse
           
 
 

Kort over Slien

 
     
 

Slien, (ty. Schlei), er en 43 km lang, smal, flodagtig fjord på Slesvig-Holstens østkyst mellem halvøerne Angel og Svans.
Fjorden har en gennemsnitlige bredde på 1,3 km og en gennemsnitlige dybde på 3 m, hvilket giver en samlet vandoverflade på 54,6 km² og et volumen på cirka 163,8 mio m³. Sliens smalleste sted er med 120 meter ved Mysunde og Brodersby.  Ved den Store Bredning når Slien en bredde på 4,2 kilometer. Bredden ved den Lille Bredning måler 2,1 kilometer. Store og Lille Bredning er adskilt af den 280 meter brede Stegsvig Snævring ved Stegsvig.  Sliens dybeste punkt måler ikke mere end 15 meter. 
I den vestlige og den nordøstlige del breder fjorden sig ud som søer (nor), mens den andre steder kun er 100-300 m bred. I den indtil 14 m dybe fjord vanskeliggøres sejladsen af landtanger i mundingen mod Østersøen; mundingen holdes dog kunstigt åben.
Slien var frem til grundlæggelsen af Lübeck  og omlægningen af handelsvejene i 1100-t. en del af den vigtige handelsvej fra Østersøen til Vesteuropa.
Ad Slien kunne varerne nå Hedeby  og derfra videre vestpå. Langt op i tiden var Slien hjemsted for stort sildefiskeri.
Slien indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt.

Kongedrabet

På vandet ved Mysunde blev kong Erik Plovpenning halshugget den 9. august 1250 (Sankt Laurentius nat) efter hans sammenkomst med hertug Abel på Mågeøen. Liget blev derefter sænket ned i Slien. Siden har man sagt, at mågerne over Slien skriger Erik, Erik. De kaldes for Abels ravne eller for Eriks duer. Liget blev senere fundet ved fjordens sydbred. På stedet i nærheden af Buborghøj ved Bonert blev oprettet Kapellet til den mørke stjerne (også kaldet Finis terraeverdens ende).

 
     
idè og webgrafik·KRAFTnewmedia.dk